Shirov kommer til Danmark

I forbindelse med Xtracon Open 2018 vil verdensstjernen Alexei Shirov besøge vores klub Caïssa Gladsaxe 2000 og give et eksklusivt foredrag for en lille gruppe af stærke skakspillere. I forlængelse heraf er det besluttet, at også skakspillere udenfor klubben skal have mulighed for at deltage. For at holde formatet småt og udbyttet højt er det besluttet at udlove mellem 1 - 3 pladser til arrangementet. Det eneste det kræver er:

1. Mindst 2000 i ELO.
2. Følg anvisningerne i denne Doodle.

Arrangementet finder sted Fredag d. 20.07.2018 kl. 17-21 (ca.) i Allerød på en privat adresse, der vil blive oplyst til vinderen/vinderne af lodtrækningen. Arrangementet koster 350 kroner og med i prisen vil også være kaffe, lidt sodavand og mad (formentlig pizza).

Vi håber, at alle vil finde dette tilbud attraktivt og deltage i lodtrækningen. Sidste tilmeldingsfrist er. d. 15.07.2018 og vinderen/vinderne vil blive udtrukket senest d. 17.07.2018.

Træningsaftener med GM Lars Bo Hansen

To onsdage i træk var vi så heldige at have GM Lars Bo Hansen som træner. Dem, som har mødt ham, ved, han er et sympatisk bekendtskab. Dem som har set hans partier, ved han spiller godt skak. Dem som har investeret i hans bøger ved at han er en god skribent og en meget dygtig formidler.

Emnet for lektionerne var Calculation og det var en meget veloplagt Lars Bo, som bød velkommen. Han guidede os igennem til tilsendte materiale, kom med nogle fantastiske eksempler, som han på pædagogisk vis fik forklaret så alle forstod det. Det var en fornøjelse at deltage i de spændende analyser, og erfare hvor meget en GM egentlig får med under et parti.

 

Lars Bo forklarede os hvor vigtigt det er at kende sin egen stil og forklarede om de forskellige typer, som han beskriver i sin bog Foundations of Chess Strategy.  På anden aften havde Lars Bo medbragt perler fra sine egne partier, som han gik i dybden med. Det var nogle fantastiske analyser og det lykkedes at holde alle tryllebundet imens.

 

Efter to fantastiske træningsaftener var der nærmest stående applaus og vi var alle enige om at vi på det skaklige område var beriget. Hvis andre vil beriges anbefales det at tjekke Lars Bos forfatterskab

 

GM Ivan Sokolov besøger Caïssa Gladsaxe 2000 den 4. oktober 2017 kl. 19.30

Madsen brillerer igen - denne gang har han skaffet os en aftale med GM Ivan Sokolov, der den 4. oktober 2017 klokken 19:30 - 21:30 vil underholde os. Indholdet bliver en snigpremiere på den bog "Chess Middlegame Strategies", som han udgiver i november 2017, og vi har ifølge pålidelige rygter lov til at have store forventninger.

Foredraget foregår via Skype med split screen og ChessBase, og der er tilmelding senest 27. september 2017.

Sommerfest Caissa 2000

Sommerfest: CAISSA 2000 Program

 14.00 – 16.00 - Diskussion af sæson-program med mere

Cirka - 16.00-18.00 1 . del af hygge-parturnering

Hold:

1.The Comeback Kids:  Tommy – Madsen

2.Bøllerne:  Eriksson – Niels Forest

3.Vikingerne:  Martin – Thomas ”Bonecrusher” Gjedde

4.Rebellerne:  Monty - Jan the man

Discipliner – alle mod alle (individuelle partier 1. bræt mod 1.bræt og 2. bræt imod 2. bræt), 3 kampe per runde

  1. Makkerskak (10 min, par, man skiftes til at trække)
  2. Lyn-skak (individuelt)
  3. Kongespil i haven (Par)

Cirka 18.00 – 19.30 Aftensmad

Cirka 16.00-18.00 2 . del af hygge-parturnering

  1. Babyskak (par, 10 min per parti)
  2. Fischer – Random skak (individuelt)
  3. Poker – jo længere man bliver ved bordet, jo flere points. Blinds stiger gradvist for at speede processen op og slutte spillet. For en god ordens skyld, vi spiller IKKE om penge! Nr 8 får et 1/2 point til parholdet, nr 7 får 1 points, nr 6 får 1 1/2 points og så videre.

Det gælder om at få flest points. Individuelle partier giver 1 eller ½ point til parholdet per parti. Makkerpar partier giver 2 points ved gevinst og 1 point ved remis.

Cirka 21.30 Præmie-uddeling til alle og man kan fortsætte som man vil

Nye medlemmer til klubben

Det er med stor fornøjelse, at vi kan byde velkommen til to nye medlemmer i klubben 🙂

På de seneste klubaftener har Niels Skou og Thomas Gjedde besøgt klubben, hvor flere af klubbens medlemmer har fået en skaklektion, de sent vil glemme!

Niels Skou er en meget stærk spiller, der sammen med Jan Kaya netop har deltaget i VM for amatører på den græske ø Kos. Han kommer med utrolig meget skakviden, som han gerne deler ud af ved analysebrættet 🙂

Thomas Gjedde har været væk fra skakken i en årrække, hvilket er svært at se på hans spil. En utrolig venlig fyr, der passer rigtig godt ind i gruppen 🙂

Det er fantastisk, at vi beriges med så behagelige personer og gode skakspillere. Det viser, at der er interesse for vores koncept og vi ved, at der er flere derude, der gerne vil besøge os og se om klubben er noget for dem.