Shirov kommer til Danmark

I forbindelse med Xtracon Open 2018 vil verdensstjernen Alexei Shirov besøge vores klub Caïssa Gladsaxe 2000 og give et eksklusivt foredrag for en lille gruppe af stærke skakspillere. I forlængelse heraf er det besluttet, at også skakspillere udenfor klubben skal have mulighed for at deltage. For at holde formatet småt og udbyttet højt er det besluttet at udlove mellem 1 - 3 pladser til arrangementet. Det eneste det kræver er:

1. Mindst 2000 i ELO.
2. Følg anvisningerne i denne Doodle.

Arrangementet finder sted Fredag d. 20.07.2018 kl. 17-21 (ca.) i Allerød på en privat adresse, der vil blive oplyst til vinderen/vinderne af lodtrækningen. Arrangementet koster 350 kroner og med i prisen vil også være kaffe, lidt sodavand og mad (formentlig pizza).

Vi håber, at alle vil finde dette tilbud attraktivt og deltage i lodtrækningen. Sidste tilmeldingsfrist er. d. 15.07.2018 og vinderen/vinderne vil blive udtrukket senest d. 17.07.2018.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.